Jubilæumsfejring!

01. juni 2021

Vi fejrer 60 års jubilæum!

Jørgen Hansen Biler A/S har en lang historie bag sig. Det hele startede 1. juni 1961 i Døstrup, hvor Peter Hansen - Jørgen Hansens far - startede Peter Hansen Automobiler med tilhørende værksted samt Shell tankstation. Firmaet har gennem tiden forhandlet flere forskellige bilmærker. Det hele startede med Audi NSU, som senere blev til Peugeot, Mazda, Suzuki, og Citroën. I år 2000 flyttede virksomheden til de nuværende større lokaler i Skærbæk, hvor vi med tiden har bredt os og udvidet forretningen med vaskehal, selvvask samt dækhotel. I år 2002 blev vi autoriseret KIA-forhandler og ISUZU kom til i år 2015 - begge bilmærker handler vi med den dag i dag.

 

Der kan ske rigtig meget på 60 år, men det vigtigste er, at vi altid har haft fokus på den trygge bilhandel og vægtet ærlighed frem for alt! Vi er glade for, at vi har så mange trofaste og loyale kunder! Vi vil gøre alt for at fortsætte med at betjene i samme ånd, som vi altid har gjort, så vi stadigvæk er her om 60 år! 

 

Jørgen Hansen fejrer i dag desuden sit personlige 30 års jubilæum! Efter Peter Hansens død i 1988 kørte Jørgen Hansen i samarbejde med sin mor Kirsten Hansen virksomheden videre, indtil år 1991 hvor Jørgen Hansen overtog styringen helt af Peter Hansen Automobiler. Sidenhen omdøbte han det til det vi kender i dag, nemlig Jørgen Hansen Biler A/S.

 

I dag fejrer vi derfor både 60 og 30 års jubilæum i firmaet!