Vi søger testkører til Sorento PHEV!

21. april 2021

Vil du testekører Sorento PHEV?

Vi søger en testkører til den nye KIA Sorento PHEV – er det dig vi leder efter?

Testkørerperioden er fra torsdag den 29. april 2021 til og med tirsdag den 4. maj 2021, hvor den nye KIA Sorento Plug-in hybrid er til rådighed i fem dage, hvilket giver mange muligheder for, at tage bilen ud på gode ture.

 

Hvad forventer vi:

Først og fremmest forventer vi, at du selvfølge har lyst til at køre i bilen. Der skal både være plads til de dagligdagsture, de kortere ture og også længere ture, hvor du får rig mulighed for rigtig at mærke, føle og ikke mindst fornemme Sorento’en. Derudover forventer vi, at du har mulighed for at lade bilen op nær dig, så du har de bedste forudsætninger for at afprøve den med både el og benzin - som den er skabt til.

Vi forventer, at du tager billeder og små videoklip fra dine ture, både af dig og dine medpassagerer inde fra bilen, men også billeder af selve bilen taget rundt omkring i vores skønne natur. Vi vil rigtig gerne have virkelige billeder, set fra en forbrugers perspektiv, og hvilken bedre baggrund kan man finde til dette formål?

Én betingelse er, at vi som minimum kan dele dine billeder på vores egne online platforme, hvorfor billeder, videoer og stories, som du optager i testperioden skal sendes til os. Hvordan dette løses bedst muligt, aftales den dag du henter bilen. Vi håber naturligvis, at du selv har lyst til at dele dine oplevelser og billeder på din egen Facebook og Instagram, hvor tagging af Jørgen Hansen Biler er ønsket og brug af bestemte hashtags fastlægges ved afhentning af bilen.

Vi forventer altså, at du som testkører har mulighed for samt mod på, at dokumentere dine oplevelser og tanker omkring bilen og at vi må bruge disse dokumentationer. Som testkører skal du være indforstået med at blive vores ansigt udadtil online.

 

Hvad vil vi gerne opnå:

Rent ud sagt vil vi bare gerne have din ærlige mening om den nye KIA Sorento PHEV! Dette indebærer både ris og ros, hvorfor du som testkører, ikke bare skal tage flotte billeder, men tværtimod skal nærstudere og dykke ned i alle detaljerne som udgør helheden af bilen. Her bliver rig mulighed for at vurdere køreegenskaber, interiør, design, kvalitet og ladning - med forbrugerbriller.

 

Det praktiske:

Når du henter bilen, gennemgår vi bilen og alle dens funktioner inden vi sender dig afsted. Dette skal blot ses som en introduktion til hvad bilen egentlig kan og hvordan. På denne måde skaber vi det bedste udgangspunkt for din personlig test af KIA Sorento Plug-in hybrid.

Minimumskrav er, at du er fyldt 18 år og har et gyldigt kørekort. Derudover skal du have mulighed for selv at afhente bilen den 29. april samt aflevere bilen den 4. maj på adressen Ribevej 40, 6780 Skærbæk. Ved afhentning samt aflevering bliver bilen gennemgået sammen med en sælger og her underskrives en lånekontrakt.

 

Hvis du mener, at det er dig der vil være den oplagte testkører, så send en kort ansøgning til mette@jh-biler.dk, skriv "Testkører Sorento PHEV" i emnefeltet. Gør det allerede i dag hvor du fortæller os lidt om dig selv, din alder, bopæl, beskæftigelse samt hvor mange I er i husstanden. Bliver du udvalgt som testkører, kontakter vi dig direkte, så husk at skrive dine kontaktoplysninger.