Kia giver 7 års garanti på alle nye biler

Det er ikke en nyhed, at Kia giver 7 års garanti på alle nye biler, men alligevel er der nogen, der ikke kender til det. Man kan kun give 7 års garanti på sine biler, hvis man føler sig sikker på, at de biler, man leverer, er af allerhøjeste kvalitet. Det er netop derfor, Kia kan tilbyde Europas længste nybilsgaranti. 

Garantien løber over 7 år eller 150.000 km. At have en så lang garanti på sin bil kommer med en lang række fordele. Blandt de vigtigste kan nævnes: 

 Ro i sjælen – og budgettet

 Højere gensalgsværdi 

 Garanteret høj standard 

 

Hvad dækker garantien?

Vælger du at sælge din Kia, inden der er gået 7 år, eller inden du har kørt 150.000 km, så er du sikret en højere gensalgspris, da du kan give garantien videre til den næste ejer. 

Garantien dækker overordnet set alle fejl, der kan spores tilbage til produktions- eller samlefejl, som så har vist sig ved almindeligt brug af og almindelig kørsel i bilen. Garantien dækker naturligvis ikke almindeligt slid såsom dækslid m.m., som må siges at gå under almindeligt slid og som følger bilens alder. Du kan altid læse mere om Kia's 7 års garanti i det medfølgende garantihæfte, som følger med, når du køber en Kia bil. 

Det siger sig selv, at jo bedre, du passer på din Kia, des bedre. Du kan bl.a. højne kvaliteten af din bilpleje ved altid at lade den blive serviceret og repareret på et autoriseret Kia værksted. Her kan vi hjælpe dig, da vi er et autoriseret Kia værksted med mange års erfaring inden for Kia biler.